Hvad har Hong Kong og København til fælles?

De er begge på TOP-10 listen over verdens dyreste storbyer at leve i.

Det britiske nyhedsmagasin The Economist har i mere end 30 år sammenlignet forskellige udgifter ved at leve i byer rundt om i verden. De udgiver hvert år rapporten ”Worldwide Cost of Living” og her ligger både Hong Kong og København i TOP-10 delen af listen i den seneste udgave for 2016.

 

Hong Kong

 

Singapore ligger på 1. pladsen som verdens dyreste by at leve i. Hong Kong ligger på 2. pladsen mens København kommer ind på 8. pladsen.

Det er priser på 160 forskellige produkter og serviceydelser som afgør hvor byerne bliver placeret på listen. Priser på husleje, transport, tøj, personlig pleje, telefon, internet, energiforbrug samt mad og drikke er blandt de ting som bliver sammenlignet.

 

København

 

København, som deler 8. pladsen med Soeul og Los Angeles, er dog stadig den billigste af de 5 europæiske byer som er at finde på TOP-10 listen. De andre europæiske byer er Zürich, Genéve, Paris og London.

  • Singapore (1)
  • Zurich (2=)
  • Hong Kong (2=)
  • Geneva (4)
  • Paris (5)
  • London (6)
  • New York (7)
  • Copenhagen (8=)
  • Seoul (8=)
  • Los Angeles (8=)

 

Listen rummer i alt 133 byer og blandt de billigste er Lusaka (Zambia), Bangalore (Indien), Mumbai (Indien) og Karachi (Pakistan).

For at gennemføre denne sammenligning bruger The Economist mere end 50.000 individuelle priser.