Hos en skrædder i Hong Kong har man udskiftet målebånd med en 3D scanner

Når jeg besøger Hong Kong benytter jeg altid lejligheden til at få syet noget tøj hos min skrædder. Det er ikke fordi Hong Kong er det billigste sted i verden at få det gjort, men det er stadig dejligt med tøj som passer præcist til en og samtidig er det faktisk ikke dyrere end hvis jeg skulle købe skjorter eller bukser i en tøjforretning i Danmark. Jeg går altid til samme skrædder, som jeg har brugt i over 10 år og her ved jeg at kvaliteten er som den skal være og får altid det resultat som jeg forventer.

Der findes også både billigere og dyrere skræddere i Hong Kong end den jeg bruger. Der er de indiske skræddere i Tsim Tsa Tsui som kan gøre det både billigere og hurtigere, men tingene hænger jo sammen på en eller anden måde, så jeg tror man får det man betaler for.

Nu er det også muligt at få en helt ny og noget anderledes oplevelse når man vil have et skræddersyet jakkesæt i Hong Kong. Skrædderen “Gay Giano tailor” har nemlig skiftet det traditionelle målebånd ud med en ny og smart 3D scanner som kan måle din kropsform på ganske på sekunder og dermed spare tid og måske forøge præcisionen.

Kunderne bliver bedt om at have en tætsiddende tank-top på når de går ind i 3D skanneren som har 14 infrarøde sensorer, 8 foran og 6 bagpå. Maskinen instruere kunden om at stå på en bestemt måde og forblive helt stille mens den den klare alle opmålingerne på under 30 sekunder. Dataen indeholder ikke kun målene på højde og bredde, men også vinkler, som straks bliver tilgængelige via en app på en tablet.

Hong Kong skrædder Gay Giano bruger 3D scanner til at tage målNår man står inde i 3D scanneren så måler den over 120 punkter på under 30 sekunder.

Matthew Lee, som er Business Development Director hos Charmston (Holdings) Limited, som ejer Gay Giano tailor, fortæller at maskinen også afhjælper et andet problem i branchen med at der er mangel på unge skræddere til at gøre den slags arbejde. Han siger at der er et stort hul mellem den nye generation og det traditionelle håndværk. Der er ikke nogen til at tage over når de nuværende skræddere går på pension. Ved at gøre brug af denne type teknologi kan vi forny og forbedre et fag som ellers risikere at være døende.

I Hong Kong er der kun omkring 200 aktive skræddere tilbage, til en by med en befolkning på 7 millioner og kendt for sin høje kvalitet inden for skræddere. Meget af den type arbejde er flyttet over grænsen til mainland Kina. Det er nu helt almindeligt at skrædderbutikker i Hong Kong får deres bestillinger lavet i workshops i Kina, hvor lønningerne er lavere.

3D skanneren erstatter dog kun et led i processen for at få lavet et skræddersyet jakkesæt. Oftest så møder skrædderen slet ikke kunden, men 3D teknologien kan hjælpe dem med at visualisere kundens kropsform. Det er stadig nødvendigt at komme til prøvning hvor man justere den præliminære version af jakkesættet inden det færdigsyes.

 

Gay Giano siger at de er den første butik i Hong Kong som benytter sig af automatisk 3D opmåling til jakkesæt, selvom der også er andre som gør krav på denne titel. Blandt dem er Isabella Wren og andre firmaer som siger at de bruger teknologien til at lave kvindetøj og endda undertøj. Der findes også butikker i andre byer rundt om i verden som også benytter en lignende 3D teknologi, heriblandt i New York og London.

 

Du kan læse mere om hvordan du får dit eget 3D målte jakkesæt på Gay Giano’s hjemmeside. Du kan også læse mere i indlægger “Skrædder i Hong Kong” (Kommer snart).

Kilde: Coconuts Hong Kong

Skriv et svar