Fremtidens McDonald’s finder du i Hong Kong

 

 

Hvis du gerne vil vide hvorhen fremtidens McDonald’s ser ud, så er deres restauranter i Hong Kong et godt sted at kigge. Touch screen bestillingsstandere, burgere som ”bygges” ligesom du gerne vil ha dem, kæmpe salatbar med imponerende udvalg og mad som bringes til dit bord, det er noget af det du kan se frem til.

 

 

Da vi var i Hong Kong i november prøvede jeg det nye koncept som McDonald’s har lanceret på en rækker af deres restauranter i Hong Kong. Restauranterne ser markant anderledes ud end det vi er vandt til go konceptet kalder de ”Create Your Taste” og det bliver også nogle gange refereret til som ”McDonald’s Next”. Der er i øjeblikket 9 McDonald’s ”Create Your Taste” restauranter i Hong Kong. Den jeg prøvede ligger i Leighton Centre, Causeway Bay. Den der ligger i Admiralty Centre skulle eftersigende også være et besøg værd, da den er bygget som ”McDonald’s Next”, der er seneste videreudvikling inden for konceptet.

 

 

Lige meget om man har lyst til at ”bygge” sin egen burger fra bunden med de ingredienser du har lyst til eller om du blot vil bestille fra deres standard menu, så kan du nu gøre det fra en af deres selvbetjeningsstandere. På den store berøringsfølsomme skærm bliver du guidet igennem processen som også indeholder betaling. Du bliver selvfølgelig præsenteret for adskillige tilkøbsmuligheder undervejs. Når du har betalt tager du en lille brik med et nummer, som du måske kender fra nogle restauranter herhjemme, og den gør personalet i stand til at levere den færdige mad til dit bord eller, hvis der er tale om take-away, bippe når maden er klar til afhentning ved skranken.

 

 

I Hong Kong er det ikke kun de 9 nye McDonald’s ”Create Your Taste” restauranter som får en opfriskning. De er gået i gang med at en opdatering af mange flere restauranter samtidig. Jeg oplevede at de løbende er gået i gang med at denne opdatering af restauranter som højest sandsynligt ikke er planlagt til at skulle blive til ”Create Your Taste” restauranter. For dem betyder det at de fortsætter med at sælge standard menuen, men de får installeret de samme berøringsfølsomme selvbetjeningsstandere og restauranten reorganiseres så der adskiller bestilling og udlevering. Det har tidligere været kutymen at man bestiller og venter på at få udleveret sin mad ved samme person, men nu har de fundet ud af at det er meget mere effektivt at splitte de to processer op så der er et sted som tager imod bestillinger og et andet som udleverer maden. Og rigtigt nok, det giver et meget bedre flow og gør tingene mere organiseret at man står et sted for at bestille og så går over til et andet sted og venter på sin mad. Specielt et sted som Hong Kong hvor der altid er rigtig mange mennesker, der giver det mening at gøre det så effektivt som muligt når man har et lunch-rush hvor der skal betjenes rigtig mange mennesker på kort tid.

 

Herunder er billeder som jeg har taget under mit besøg hos McDonald’s ”Create Your Taste” i Leighton Centre, Causeway Bay

 

Som det ser på dette billede kostede min burger (inklusiv cola og pommes frites) 67 HKD (Ca. 60 DKK). Det er 59 HKD for basisburgeren og så 8 HKD for den bacon som jeg valgte at tillægge. De andre ingredienser som jeg havde valgt kostede ikke ekstra. Det øvrige på bonnen er en menu til sønnen som blot er en burger fra standardmenuen. Så man kan godt sige at prisen for McDonald’s i Hong Kong er billig i forhold til hvad det tilsvarende vil koste i Danmark. Til yderligere sammenligning så koster en standard medium Big Mac menu i Hong Kong 36,80 HKD (Ca. 33 DKK), hvilket vist er en smule mindre end hvad den koster de fleste andre steder i verden.

 

 

Man må konstatere at præsentationen er noget andet en hvad man er vandt til hos McDonald’s og det ser faktisk rigtig flot ud.

 

20151117_191057

 

 

Herunder kan du se lidt af de valgmuligheder som tilbydes via de nye selvbetjeningsstandere.

 

Hong Kong McDonald's Create Your Taste - Build your burger

 

Herunder ser et billede af de nye selvbetjeningsstandere på den McDonald’s som ligger på Lockhart Road ved gangbroen som går fra Wanchai MTR til Immigration Tower. I dette tilfælde er disse 3 standere opstillet udenfor restauranten, så man let kan bestille før man går ind og henter sin mad.

 

 

McDonald’s på verdensplan har tydeligvis også haft et behov for genopfinde sig selv og har været i gang med gentænke hvordan de skal sikre sig fremtidig succes i et marked som er udfordret og hvor der sættes krav til at virksomhederne lytter til forbrugernes ønsker og behov.

Man kan fornemme at McDonald’s herhjemme også er i gang med at teste markedet ved at sælge noget der peger lidt mere mod gourmet burgere. Det gør de f.eks. med deres Home Style burger. Den første burger jeg har fået hos McDonald’s, som rent faktisk ser flot ud og i den virkelige verden ligner den burger som er på billedet.

McDonald’s Danmark har også allerede løftet sløret for at de digitale bestillingsskærme er på vej og at de vil lave deres køkkener om, så maden kan tilberedes personligt til den enkelte kunde på bestilling.

 

 

At McDonald’s i endnu større grad også begynder at fokusere på at man kan få lavetsin salat efter sine egne ønsker er også et udtryk om at de gerne vil bevæge sig i en retning mod de kunder som leder efter noget andet end burgere. Det er lidt ligesom med McCafe som også forsøger at udvide hvad man forbinder McDonald’s med ud over burgere og pommes frites.

 

 

Skriv et svar